Ricki Nielsen

Hvad virker, når du søger job? Her får du eksempler på, hvad der har virket for andre. Hvert år møder jeg mange tusinde jobsøgende, og det er deres erfaringer, der er mit grundlag for at hjælpe dig.

Netværk - stil spørgsmål og lyt!

Netværk handler først og fremmest om at samle viden. Derfor skal du stille spørgsmål og lytte, før du fortæller om dig selv. Den viden, du indsamler, kan du blandt andet bruge i uopfordrede ansøgninger.

 

"Det med at netværke er ikke lige mig..."

Kunne du også finde på at sige sådan? Jeg har i hvert fald hørt den sætning fra mange jobsøgere. Måske tror du, at netværk mest er for de ekstroverte, der helst taler længe om sig selv. Min erfaring er, at det i virkeligheden forholder sig omvendt. Det er de introverte, der har størst succes med at netværke sig til et job.

Lær, hvordan andre netværket sig til et job!

Uanset hvad din holdning til netværk er, så giver mit onlinekursus med garanti en idé, du får lyst til at afprøve. På kurset forklarer jeg, hvorfor dem, der netværker sig til et job, oftest slet ikke søger job i netværket.

Hvordan er onlinekurset opbygget?

Kurset består af en række videoer og en guidebog. I videoerne får du masser af eksempler, der motiverer. Bogen er fuld af idéer og opgaver, der skaber struktur i dit arbejde som netværker.

Kursusoverskrifter i videoerne & guidebogen:

· Verdens bedste netværker
· Succes med netværk
· Intro til netværksideer

18 netværksideer, som har virket, fx

1. Find fem fejl
2. Hvem har “dit job”?
3. Anbefal dine inspirationskilder

· Hvem skal du kontakte?
· Opgave: Skriv navne ned
· Hvad skal du skrive?
· Stil masser af spørgsmål
· Hvem er du sammen med?
· Få en mentor
· Netværksbudget & -regnskab
· Uopfordrede ansøgninger

Er du i tvivl? Er onlinekurset noget for mig?

Ja, hvis du er klar til at arbejde målrettet for at lande dit næste job!

Kan du svare ja til 2 spørgsmål?

1. Er du klar til at afprøve nye metoder i din jobsøgning?

2. Har du mod på at skrive til arbejdsgivere og dit netværk, selvom det kan virke grænseoverskridende?

Hvis du kan svare ja på de 2, så er jeg sikker på, at mit onlinekursus vil give dig flere jobtilbud end tidligere!

Har du hørt lidt for mange råd om at søge job?

Det har du helt sikkert. Men har du hørt, hvad folk tror, der virker, eller hvad der rent faktisk virker? Siden 2009 har jeg samlet eksempler på, hvad der har virket for andre, der har landet drømmejobbet. Det er de erfaringer, som du får adgang til i onlinekurset.

Jeg forstår godt, at du ikke har brug for endnu et bud på et quickfix. Det får du heller ikke her. Du får til gengæld rigtig meget at arbejde med. Du får idéer og opgaver, der motiverer dig i jobsøgningen.

Hvorfor skal jeg betale for et kursus i jobsøgning?

Kurser i jobsøgning er normalt noget, du får tilbudt gratis gennem a-kasser og fagforeninger. Og du kan helt sikkert være heldig at støde på gode kurser, der hjælper dig videre. Jeg afholder også selv kurser i udvalgte fagforeninger. 

Men det er min erfaring, at mange jobsøgningskurser fokuserer på alt det, du ikke skal gøre. Jeg fokuserer på, hvad der har virket for andre, og hvad der motiverer dig.